|
Økologisk nyhedsarkiv
Klik her hvis du vil se dagens nyheder
(Hvis du vil se mere i arkivet, kan du i
stedet klikke her)
Julemarkeds-weekend
I denne weekend går de økologiske julemarkeder for alvor i gang.
Blandt andet holdes Farmers Market med fokus på Jul på Fyn.
I Østjylland Gothenborg julemarked, og Camilla Plum holder julestue
på Sjælland. Se
alle julemarkeder
5.
december.2008
|
Danmarks ældste økologiske
web-medie fylder 13 år
I dag
for 13 år siden åbnede ØkoWeb - Danmarks ældste økologiske
internet-medie.
Åbningen skete i relativ ubemærkethed, idet der hverken blandt økologer
- eller andre - var udbredt kendskab til, at der var noget, som hed
internettet. Det gjorde ØkoWeb dog noget ved, og sikrede dermed, at den økologiske
branche kom flere år foran både det konventionelle landbrug - og mange andre
brancher -
på
den nye medie-platform. ØkoWeb fik nærmest monopol på økologisk information på
internettet, og blev bl.a. i en anmeldelse i Jyllands-Posten fremhævet
som et eksempel andre erhverv burde lære af. Senere kom andre til, men redaktionen vil ubeskedent minde
om, at ØkoWeb stadig er blandt de absolut mest læste miljø-websites på
den danske del af internettet.
Allan
Lindgard åbner øl- og vinkælder i dag |
I dag åbner forøvrigt
en anden veteran -
Spidsroden på Nørrebro
i København - en øl- og vinkælder med et sortiment på over 50
forskellige slags økologisk øl og dobbelt så mange vine. Spidsroden åbnede
kun to år efter ØkoWeb og er blandt Københavns ældste stadig
eksisterende økologiske fødevareforretninger. 5.
december.2008
|
Er
Lyngby-Tårbæk er Danmarks mest økologiske kommune?
Fødevareministeriet
har udformet et
Økologisk Danmarkskort
så man kan se, hvor i landet den økologiske jord ligger. Her er kommuner
med meget økologisk jord markeret med grønt, mens kommuner med mindre øko-jord
er markeret med rødt. Ser man nærmere på
kortet, vil man konstatere, at de mest økologiske kommuner også er de
største! Tallene er ikke holdt op mod kommunernes størrelse, hvilket
må betyde, at mange kommuner blev langt mere økologiske
under kommunalreformen - simpelthen fordi, de blev større! ØkoWeb har
imidlertid regnet på tallene og i stedet sammenlignet arealerne med
kommunernes størrelse. Så viser det sig, at den mest økologiske kommune i Danmark er Lyngby-Taarbæk
Kommune, idet 23,8 af hele by-kommunen angiveligt burde bestå af økologisk
landbrugsjord.
Det kan da ikke passe? Nej, og det gør det sandsynligvis
heller ikke. For Fødevareministeriets opgørelse er konstrueret på en måde, så kommunen
sandsynligvis har lånt jorden af en af nabokommunerne. Danmarks mest økologiske
kommune er derfor Ballerup, hvor over 20 procent af hele
kommunens areal drives økologisk.
Læs
forklaringen på den økologiske jordfordeling. 4.
december.2008
|
|
|