Nyheder fra ØkoWeb Danmark
Hvis du vil se de nyeste nyheder Klik her

Fredag d. 28. November 1997

Kl. 11.55: De økologiske noteringer er opdateret. Som noget helt ny bringes nu en notering på økologiske smågrise. I takt med den stigende produktion af økologisk svinekød, er der kommet et stigende behov for, at smågrisene har en vejledende notering. Også i økologisk svineproduktion er det almindeligt, at nogle producerer smågrise, mens andre færdigfeder slagtesvinene. Noteringerne findes normalt via Markedspladsen

Onsdag d. 26. November 1997

Kl. 22.50: For de rigtigt økologisk interesserede er der snart udsigt til udlandsrejser igen. Den 2. Økologiske Verdensudstilling og IFOAM's 12. videnskabelige konference holdes i 1998 i Argentina. Verdensudstillingen holdes i Buenos Aires, mens konferencen holdes på et smukt bade- og natursted 400 km syd for byen. Du kan nu bestille registreringspapirer online ved at gå ind på siderne for IFOAM´98. Onlineregistreringen sker på en computer her i Danmark (idet det er ØkoWeb Danmark, som varetager websiderne for konferencen), men bestillingen ekspederes omgående videre over Atlanten til Buenos Aires, hvor al papirarbejdet foregår. Husk du kan finde IFOAM-siderne på ØkoWeb'ens engelske hovedmenu eller på den danske liste over organisationer. Du kan naturligvis også finde link til verdensudstillingen på listen over arrangementer.

Den første økologiske verdenudstilling blev holdt i København, sommeren 1996 i tilknytning til IFOAM's 11. verdenskonference.

Tirsdag d. 18. November 1997

Kl. 11.35: For den direktør som har et brændende ønske om at blive leder af noget meningsfuldt, er der nu en mulighed, som ikke opstår alt for ofte. Økologerne søger en direktør. Som et led i omorganiseringen af Landsforeningen Økologisk Jordbrug og Økologisk Landscenter søger disse en direktør, som kan virke samlende i den nye organisation. Herudover søges også en politisk medarbejder og en faglig branchemedarbejder.

Se stillingsannoncerneMarkedspladsen og bemærk, at ansøgningsfristen for direktør-stillingen allerede er på mandag!

Kl. 10.20: Praktisk Økologi er udkommet, og som tidligere er der en fyldig indholdsoversigt på nettet. Herudover har bladets redaktion også produceret en årsoversigt, så man let kan få et overblik over artiklerne i hele 1997. Fra oversigten er links, så du enten kan læse hele artiklen på nettet - eller i det mindste få et fyldigt resumé. Kl. 10.20: Ny vin på gamle netsider: Det markedsførings-bevidste online-vin-firma Godsets Vin har - foruden en udvidelse af sin sortimentsliste - også lagt sit Vin-nyt på nettet. Her gives råd om opbevaring af vin. Samtidig omtales den franske undersøgelse, som dokumenterer at vindrikkere har mindre tendens til at udvikle demens. Desværre nævnes intet om, at økologisk vin skulle yde en særlig beskyttelse. Mon vi har lov at betragte det som en selvfølge?

Mandag d. 17. November 1997

Kl. 00.20: Et af de helt store problemer for unge initiativrige landmænd - økologiske eller ej - er at skaffe kapital til at købe jord. De himmelstræbende jordpriser lægger et økonomisk pres på landbruget, som ikke gør det lettere for landbruget at blive mere bæredygtigt. Derfor har en gruppe mennesker stiftet foreningen Fri Økologisk Jord (FRI), som arbejder for at fremme tanken om fondsejede landbrug.

Foreningen har nu en hjemmeside, som du for fremtiden kan finde via listen over organisationer. Hvis du er yderligere interesseret i emnet, kan du også møde op til det temamøde foreningen holder d. 22 november. Nærmere oplysninger herom på arrangementslisten.

Torsdag d. 13. November 1997

Kl. 16.55: Danmarks første landbrugsblad på Internettet, Økologisk Jordbrug, har haft vanskeligt ved at holde frekvensen på nettet. Det er ikke let for et lille blad at afsætte arbejdskraft til at producere en avis, som ingen betaler for. Men nu er der igen lidt liv på Netavisen Økologisk Jordbrug. Denne gang med en artikel om økologi i offentlige køkkener. Faktisk udkommer den trykte fjortendages-avis denne gang med et helt tillæg om dette emne.

Hvis du benytter dig af tilbudet om gratis prøveeksemplar på bestillingsservice, vil det være netop dette nummer du får tilsendt - i hvert fald så længe lager haves. Måske en billig gaveidé til din lokale køkkenchef.

Onsdag d. 12. November 1997

Kl. 12.55: Hanegal Økologisk Kød - leverandør af økologisk leverpostej og mange andre kødprodukter til blandt andet Kvickly - har nu lagt sit fair trade koncept på sin hjemmeside. Du kan også finde firmaets principper for slagtning og transport. Disse principper har blandt har betydet, at Dyrenes Beskyttelse anbefaler firmaets produkter. Kl. 15.20: "Økologi og miljø i undervisningen" er emnet for at seminar, som Skolen for Økologisk Afsætning holder i december. Du kan finde yderligere oplysninger på Arrangementslisten, som iøvrigt også oplyser, at Biofair '97 starter i dag. Det er nok forsent at flyve til Costa Rica i den anledning, men den har stået på listen længe, så der har været tid nok til at forberede sig.

Torsdag d. 6. November 1997

Kl. 12.05: Global Økologi er udkommet med sit november-nummer, og forsiden er som altid lagt på nettet. Kl. 13.35: Arrangementslisten er opdateret med en række møder, seminarer m.m. Bemærk specielt, at LØJ's seminar om økologisk svinehold har sidste tilmeldingsfrist på mandag. Midt i måneden er der et seminar om miljø, folkeoplysning og samarbejde i Østersøområdet. I juni næste år markerer Nordjylland sig med EURO FOOD konferencen samt en forbrugerudstilling Nordisk Food Fair ".....fra jord og hav til bord".

Onsdag d. 5. November 1997

Kl. 14.30: Som mange ved, kom der ingen Økoguide i 1996 (ikke på dansk i hvert fald: en engelsk og en tysk udkom). Og i år er den så blevet forsinket. En dybt naiv redaktør stillede i udsigt, at arbejdet kunne fremskyndes. Det kunne det ikke, og Økoguiden kommer nu som den plejer: Sidst på året. I disse dage er den i trykken og kommer på gaden indenfor 1-2 uger. Du kan bestille den via bestillingsservice.

Færdiggørelsen af guiden har desværre også betydet, at ØkoWeb'ens redaktion har været sparsomt bemandet, idet der er et betydeligt personsammenfald mellem de to redaktioner. Vi håber, nu igen at geare op og holde den økologiske del af internettet bedre ajour. Vi starter i det små og meddeler, at noteringerne er opdateret.

Kl. 15.05: Tumperne spøger stadig. Og fra det tidligere så omtalte seminar har Bente Bisgaard fra Landbrugsmagasinet skrevet en rapport fra det nyligt holdte seminar som et åbent brev til statsministeren. Det har Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis lagt på internettet. Du kan naturligvis også finde den nyeste udgave af netværkets blad Øko-Net.

Vi skal måske også lige nævne, at du nu også kan finde frem til netværket via listen over informationscentre. Øko-Net gør nemlig en dyd af at hjælpe folk, som er løbet sur i forenings-junglen indenfor undervisning og miljø. Så du kan altid ringe til dem, hvis du har brug for hjælp til at finde en bestemt organisation.


Vil du vide, hvad der er sket endnu tidligere? Så klik her