Kongres samlede europæiske økologer i Odense
Succesrig økologisk kongres og udstilling sluttede med spørgsmålet om, hvorvidt økologien er kommet for sent og for langsomt
1. juni 2006

I de forløbne par dage har Odense været centrum for økologi i Europa. Arrangørerne bag Økologisk Kongres viste, at det ikke blot er blevet en dansk tradition at holde kongres hvert andet år, men at kongressen nu også er blevet et samlingspunkt for økologer over hele Europa.

Selv den økologiske udstilling som var knyttet til kongressen blev omfattende og spændende, selv om det dog ikke lykkedes at tiltrække almindelige fynboer til udstillingen. Udstillingens besøgende var altovervejende kongressens over tusind deltagere.

På de mange indlæg blev det igen og igen understreget, at økologien atter er inde i en periode med opsving -  både i forhold til forskning og  afsætning. Der er udvikling mange steder, og stadig nye produkter kommer til.

Den gode stemning prægede kongressen og festmiddagen med over 750 deltagere fra snesevis af lande. Alligevel lykkedes det de afsluttende talere at strø lidt malurt i bægeret, inden kongresdeltagerne skulle hjem.

Englænderen Laurance Woodward fra Elm Farm stillede spørgsmål ved, om det var overhovedet er umagen værd at fortsætte arbejdet for en bæredygtig udvikling?

Økologisk jordbrug er godt, understregede han, men der er for lidt, og det er kommet for sent.

Er det ikke en bæredygtig afvikling, vi nu arbejder på? lød det retorisk fra talerstolen.

Woodward fremhævede, at økologi ikke alene kan løse verdens miljø- og energiproblemer.

Også stifteren af abonnementssystemet Aarstiderne, Thomas Harttung havde kritiske bemærkninger til økologerne i forhold til energi.

Han fremhævede at økologerne på mange måder har været i front, men når det gælder energiforbrug er også økologer blevet dovne - takket være de lave oliepriser. Han opfordrede alle til at gå hjem og arbejde på en bedre energiudnyttelse.

- Den dag olieprisen når over de 100 dollars vil intereressen for økologi helt naturligt øge. Vi har muligheden for endnu engang at komme i front, sagde han på kongressens afsluttende session.

Harttung brugte også en del af sit indlæg fødevarernes betydning i en globaliseret verden. Han stillede spørgsmålet, om vi i fremtiden vil definere vores fælles identitet gennem fødevarer.

Han sammenlignede fødevarene med vand, som har indvandingsområder (watersheds) og anførte, at der også er fødevareområder (foodsheds), hvortil forskellige områder hører. Han mente, at danskere i fødevaresammenhæng er knyttet til det nordiske område med et robust klima og fødevarer, som hører til dér - snarere end til et national dansk fødevareområde.