Copenhagen Cooking &
Food Festival |
Københavns Madfestival er efterhånden blevet en tradition i det københavnske madmiljø, idet den siden 2005 har været holdt i sidste del af august. I de senere år under navnet Copenhagen Cooking. Festivalen udvikler sig år for år og er i høj grad et mødested for mad-interesserede i København. Festivalen består af en række uafhængige begivenheder rundt om i København. De arrangeres af organisationer, mad-firmaer, restauranter, bryggerier og andre enkelt-aktører, som markedsfører sig i fælles samarbejde med Visit Denmark. Aktiviteterne koordineres, men det er de enkelte arrangører, som står for deres egne events. Derfor varierer festivalens indhold også år efter år. Aktiviteterne er meget forskellige, men de omfatter altid en række gourmét-restauranter, som sætter særlig fokus på særlige grastronomiske discipliner eller råvarer, som fx nordisk fisk, smørrebrød, spirtus, øl, mad fra Asien etc. etc. Blandt de populære indslag på madfestivalen er "Hjemme Hos", hvor det er muligt at blive inviteret hjem hos kendte mad-personligheder, som serverer en udvalgt middag for de heldige gæster.
Blandt indslagene i Copenhagen Cooking er også den nye professionelle fødevaremesse, BITE i Forum, som dog er forbeholdt fagpersoner indenfor fødevaresektoren. Tidligere var messen Eat knyttet til festivalen. |
Copenhagen Cooking finder sted forskellige steder i København i perioden: Fredag d. 18. august - søndag d. 27. august De fleste arrangementer kræver, at man bestiller billet forud. Som regel koster arrangementerne penge. Til gengæld går man ofte mæt og glad derfra. Der holdes dog også nogle gratis arrangementer. Blandt dem er en LIVE COOKING scene på Fisktetorvet. Her kræves ikke tilmelding. Se program for madfestivalen. |
| |||||
I Forum holdes også hvert år messen Sund Livsstil. Find økologisk restaurant i København
|
|