Selv om Andalusien producerer stadig mere økologisk olivenolie er det stadig for lidt. Spanien importerer nu økologisk olivenolie

For en indfødt nordbo virker det fjernt og næsten ligegyldigt, om oliventræer er økologiske eller ej. Hvad forskel kan det gøre, om nogle tørre træer ved Middelhavet kaldes økologiske?

I Spanien - og i særdeleshed i den sydlige provins Andalusien - er virkeligheden helt anderledes. Her er oliven den mest værdsatte landbrugs-afgrøde. Bjergene er dækket af oliventræer. Alene Andalusiens olivenplantager dækker 1,6 millioner hektar - mere end det samlede danske kornareal.

Olie er for spaniere, hvad mælk, smør og ost har været for danskere i generationer. Intet måltid uden olivenolie. Selv om Spanien er Verdens største producent af olivenolie, er eksport-andelen relativt lille. Spanierne spiser hovedparten selv.

Knap tre procent af oliven-arealet dyrkes økologisk - 42.000 hektar.

En af pionererne i økologisk olivenproduktion er Fransisco Nunez de Prado, som sammen med sin bror driver en oliven-virksomhed i byen Baena et halvt hundrede kilometer udenfor Córdoba. De er syvende generation på olivenmøllen, som startede produktionen i 1785.

Virksomheden er blandt andet kendt for, at være den eneste spanske olivenmølle, som tapper den såkaldte "blomst" - Flor - af olien på flasker. Blomsten er de første 20 procent af olien som drypper naturligt fra de malede bær, inden selve presningen begynder. Denne del af olien betragtes af kendere som den bedste fraktion, selv om den på de øvrige møller blot ender på flasker sammen med den øvrige Ekstra Jomfruolie.

I deres evige jagt på særlige kvaliteter var Nunez de Prado familien også blandt de første til at interessere sig for økologisk drift. Allerede i 1987 lagde de plantagerne om.

- I starten troede de andre oliven-producenter, at vi var blevet tossede, men i dag er der flere som kan se, at vi må gøre noget - blandt andet for at stoppe jord-erosionen, siger Fransisco Nunez de Prado.

Græs og bunddække
forhindrer erosion
Økologiske olivenplantager adskiller sig så tydeligt fra de konventionelle, at selv skandinaviske turister - med lidt vejledning - kan se forskellen. I de konventionelle plantager er plantedækket sprøjtet væk. De ligner næsten beplantede ørkener, i modsætning til de økologiske plantager, hvor træerne er omgivet af græs og anden bunddække. For yderligere at holde på jorden bruger Nunez de Prado også de færdigpressede oliven. De komposteres og lægges tilbage som gødning mellem træerne.

Den frygtede middelhavsflue, som konventionelle producenter sprøjter systematisk, må Nunez de Prado begrænse med blandt andet feromoner - duftstoffer. Til gengæld har han vanskeligt ved at skifte til mere resistente sorter, som ellers er populært i andre økologiske produktions-grene.

- Det kræver et virkelig godt helbred at forny en eksisterende olivenplantage, for træerne udvikler sig så langsomt, at man ikke kan forsvare at skifte dem ud før, de har produceret oliven i omkring 200 år, griner Fransisco Nunez de Prado.

Spanien må importere
økologisk olivenolie
Nunez de Prado plantagen omfatter 160.000 oliventræer, og møllen producerer cirka 1000 tons olivenolie om året. Ligesom flere af de andre økologiske olivenmøller har Nunez de Prado måttet arbejde for at skabe en eksport af økologisk olivenolie til en lang række lande. Det er lykkedes rigtig godt. Næsten for godt:

Efter at spanierne i de seneste år er begyndt at købe flere økologiske varer, er Spanien blevet tvunget til at importere økologisk olivenolie fra Tunesien og Argentina for at dække efterspørgslen fra de evigt olie-glade spaniere.

Artiklen blev bragt i dagbladet Børsen d. 11. oktober 2007. Publiceret på på ØkoWeb Danmark d. 19. oktober 2007